Strikbart
Weekend Sweater garnkit [Håndværksgarn/Isager Silk mohair]
Weekend Sweater garnkit [Håndværksgarn/Isager Silk mohair]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Weekend Sweater af PetiteKnit strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes skuldrene, der samles fortil for at danne forstykket. Forstykket og ryggen samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmer strikkes ud fra opsamlede masker i ærmegabet. Ribkanten i halsen strikkes til sidst.
Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.
Størrelsesguide
Weekend Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 30 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 120 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 30 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 115 (120) 125 (128) 133 (141) 149 (155) 165 cm
Længde: 61 (62) 65 (66) 67 (68) 69 (70) 71 cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 15 masker x 20 pinde i glatstrik på pind 5,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm og 5,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Garn: Håndværksgarn (Gotlandsk Pelsluld og blød merinould, 200 meter pr. 100 gram) strikkes sammen med Isager Silk mohair (75% super kid mohair og 25% silke, 212 meter pr. 25 gram)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Billeder Copyright PetiteKnit
Vælg størrelse
Vælg farve
![Weekend Sweater garnkit [Håndværksgarn/Isager Silk mohair]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/weekendsweaterhildesvag1_1500x1500_e479eda8-a3a1-47d7-b3f4-46aed685341a.jpg?v=1792052612&width=1445)