Om STRIKbart

Jeg hedder Henriette, og det er mig, der står bag STRIKbart. Jeg er en erfaren strikker, og har gennem ansættelse hos Sommerfuglen samt hos Filcolana opnået et solidt kendskab til garnkvaliteter, designere, farver, modeller samt teknikker.

For mig er imødekommenhed, vejledning og at kunne inspirere mine kunder vigtigst, uanset om du er ny- eller garvet strikker.

Så har du brug for sparring til dit næste projekt, er i tvivl om en opskrift el.lign., så kig forbi, ring eller skriv mig en mail.

Strikkecafé

Ca. en gang om måneden holder jeg strikkecafé i butikken, hvor vi samles for at hygge os med strikning, udveksle idéer og lære af hinanden. Det er en afslappet atmosfære, hvor både begyndere og erfarne strikkere er velkomne. Vi nyder en god kop kaffe eller te, mens vi taler om alt fra nye strikketeknikker til hverdagens små øjeblikke. Det er en skøn måde at mødes på, skabe fællesskab og dele vores fælles passion for strikning.