Gå til produktoplysninger
1 af 5

Strikbart

Fold Wrap garnkit [Alpaca 3/Isager Silk mohair]

Fold Wrap garnkit [Alpaca 3/Isager Silk mohair]

Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her

Fold Wrap af Anne Ventzel er en feminin cardigan med bindebælte, og en elegant silhuet. Cardiganen strikkes oppefra og ned i ét stykke, og er monteringsfri.

Konstruktion: Arbejdet begynder i nakken, hvorfra nakkens halskant og det øverste af ryggen formes. Nakkens masker fortsætter elegant direkte ud i forstykkerne, og der strikkes frem og tilbage over alle masker fra både forstykker og ryg. Ved hjælp af udtagninger over skuldrene dannes bærestykket, som giver cardiganen en smuk og velsiddende pasform.
Herefter strikkes ryg og forstykker hver for sig, inden delene igen samles ved, at der strikkes masker op langs højre og venstre ærmegab. Langs ærmegabene strikkes der yderligere udtagninger, som former bærestykket og sikrer en behagelig pasform under armene. 
Når bærestykket er færdigt, deles arbejdet til krop og ærmer. Kroppen strikkes frem og tilbage og afsluttes med vendepinde, en kant i drejet rib og italiensk aflukning, for et smukt og elastisk resultat.
Ærmerne strikkes rundt oppefra og ned med indtagninger mod håndleddet og afsluttes, ligesom kroppen, med en kant i drejet rib og italiensk aflukning.
Til sidst strikkes et bælte med tilhørende knaphuller, som gør det muligt at fastgøre bæltet på cardiganen. Bæltet kan også bæres løst alt efter, hvilket udtryk der ønskes. Denne bælteløsning er både praktisk og dekorativ, og understreger cardiganens elegante karakter.

Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8)
Overvidde: 101 (106) 112 (119) 126 (132) 139 (146) cm
Talje: 90 (95) 101 (107) 115 (121) 128 (135) cm
Længde midt bag: 56 (56) 57 (57) 58 (58) 59 (59) cm
Ærmevidde: 36 (36) 37 (38) 39 (41) 42 (43) cm
Ærmelængde: 44 (44) 43 (43) 42 (42) 41 (41) cm

Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle nogle af dine favoritcardigans.
Det kan være en hjælp, når du skal vælge den rette størrelse til dig. Anne vil anbefale mellem 15 og 30 cm i rørlig vidde. 
Anne har 18 cm rørlig vidde i den beige melerede Fold Wrap og 29 cm i den rustfarvede version. Det giver lidt forskellige udtryk i pasformen, så du kan bruge det som pejlemærke, når du vurderer størrelse og fit.

Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (80/120 cm)
Rundpind 4,5 mm (40 og 80/120 cm)
Strømpepind 4 mm

Strikkefasthed:
18 m × 24 p i glatstrik på p 4,5 mm = 10 × 10 cm

2 knapper, 18 mm i diameter

Garn: I denne udgave har vi brugt Alpaca 3 (50% Alpaca og 50% uld) og Silk mohair fra Isager (75% super kid mohair og 25% silke). Kombination af de 2 garner bliver lidt blødere og mindre tæt end originalen. 

Farvekoder: I den mørkebrune udgave er der brugt fv. 34 i både Alpaca 3 og Silk mohair Isager.

Garnkit med Atlas/Silk mohair versionen kan du se her

Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.

Vælg størrelse

Vælg farve

Vælg farver for at se samlet pris
Se komplette oplysninger