Strikbart
Stockholm Slipover garnkit [Isager Tvinni/Isager Silk mohair]
Stockholm Slipover garnkit [Isager Tvinni/Isager Silk mohair]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Stockholm Slipover af PetiteKnit strikkes oppefra og ned. Først rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Stockholm Slipover har skulderhældning dannet ved hjælp af vendepinde i skuldrene for at få en god pasform. Langs halsåbning og ærmegab strikkes ribkanter, der lukkes af med en stram italiensk aflukning.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang – det er væsentligt for skulderbredden, at strikkefastheden overholdes.
Størrelsesguide
Stockholm Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm.
Stockholm Slipover strikkes med indtagninger i siderne på kroppen. Hvis brystet ikke er det bredeste sted på din krop, kan du undlade at strikke disse indtagninger i kroppen.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Slipoverens mål: Overvidde: 91 (96) 100 (105) 116 (126) 136 (146) 156 cm
Rygbredde øverst inkl. ribkant: 35 (35) 36 (38) 40 (41) 42 (42) 44 cm
Dybde på ærmegab: 22 (23) 24 (25) 26 (27) 29 (29) 31 cm
Længde: 53 (54) 55 (57) 58 (60) 62 (64) 65 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Strikkefasthed: 19 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Garn: Isager Tvinni (100% uld, 255 meter pr. 50 gram) strikkes sammen med Isager Silk mohair (75% super kid mohair og 25% silke, 212 meter pr. 25 gram)
Farvekoder: Den grønne Stockholm Slipover er strikket i Tvinni fra Isager i farve 4 sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 68.
Den grå Stockholm Slipover er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farven Foggy grey [1031] sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i farven Lys grå melange [1022].
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
NB: Hvis designeren har skrevet fx. 100-150 gram i opskriften, så har vi rundet op til 150 gram, for at være sikker på at der er nok.
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Stockholm Slipover garnkit [Isager Tvinni/Isager Silk mohair]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/stockholmslipoverstok6_1500x1500_f804e079-ad96-454d-9445-ec678234ccc8.jpg?v=1788771765&width=1445)