Strikbart
Sevilla Blouse garnkit [Palet/Trio1]
Sevilla Blouse garnkit [Palet/Trio1]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Sevilla Blouse af PetiteKnit har bådudskæring og strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage. Herefter strikkes forstykket, der formes med vendepinde. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen og strikkes rundt på rundpind. Halsens glatstrikkede kant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Størrelsesguide:
Sevilla Blouse bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 8 cm. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 98 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 8 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Blusens overvidde: 88 (93) 98 (102) 108 (118) 128 (138) 148 (158) cm
Længde: 50 (51) 53 (54) 55 (56) 60 (64) 66 (68) cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 18 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (60 og 80 cm), strømpepinde 4,5 mm
Garn: Palet (100% bomuld) og Trio 1 (50% hør, 30% bomuld og 20% lyocell) - de 2 garner strikkes sammen.
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Sevilla Blouse garnkit [Palet/Trio1]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/sevillablouse9-01_1500x1500_74254fd7-a2ca-40f1-a0ad-2c901ff9ccb7.webp?v=1782893675&width=1445)