Strikbart
Poppy Tee garnkit [Luksus - Prime]
Poppy Tee garnkit [Luksus - Prime]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Poppy Tee af PetiteKnit strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Der samles masker op langs skuldrene, og resten af bærestykket strikkes samlet på rundpinden, først frem og tilbage og siden rundt. Kroppen strikkes rundt på rundpind, og ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut strikkes en ombukket ribkant med indbygget dobbeltstrik i halsåbningen.
Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden. Strikker du i det anbefalede garn, bør du være opmærksom på, at dette kan vokse i vask – derfor er det vigtigt, at du vasker strikkeprøven, før strikkefastheden måles.
Denne strikkes i Cardiff Prime i dobbelttråd og det er ultra blødt.
Størrelsesguide:
Poppy Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet nedenfor. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens overvidde: 90 (96) 101 (106) 115 (125) 136 (146) 155 cm
Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 63 (66) 70 cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 3 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik).
Garn: Cardiff Prime med dobbelttråd. Det giver et mere fluffy og blødt look. Det består af 68% Cashmere 32% Silke, det er derfor meget meget blødt.
Billeder: På billederne af den røde Poppy Tee er den strikket i Cashmere fra Cardiff.
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Poppy Tee garnkit [Luksus - Prime]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/poppytee15_1500x1500_763d901c-d3e4-4557-a3ae-adce58965c6e.webp?v=1782978945&width=1445)