Strikbart
Moby Sweater Man garnkit [Peer Gynt]
Moby Sweater Man garnkit [Peer Gynt]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Moby Sweater Man af PetiteKnit strikkes oppefra og ned med struktur- og snoningsstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned.
Lav en strikkeprøve for at tjekke, hvilken pindestørrelse du skal bruge for at ramme strikkefastheden – bemærk, at dette kan variere fra garn til garn. Vær opmærksom på at vaske strikkeprøven, da strukturstrik kan vokse ved vask.
Størrelsesguide
Moby Sweater Man bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 86-91 (91-96) 96-101 (101-107) 107-113 (113-119) 119-124 (124-132) 132-144 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål den som skal have den, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe bedst. Hvis han fx måler 103 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. L. En sweater i str. L har overvidden 118 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 102 (106) 110 (118) 122 (130) 134 (142) 154 cm
Længde: 69 (70) 71 (72) 74 (75) 77 (78) 79 cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 og 3,5 mm, snoningspind
Garn: Peer Gynt (100% norsk uld)
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Moby Sweater Man garnkit [Peer Gynt]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/mobysweaterman7_1500x1500_4cf4342f-79cd-4178-8d42-d4ead7ddd53c.jpg?v=1785152306&width=1445)