Strikbart
Cambersands Sweater garnkit (Isager Tweed/Isager Silk mohair]
Cambersands Sweater garnkit (Isager Tweed/Isager Silk mohair]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Cambersands Sweater af Coco Amour Knitwear har et enkelt snoningsmønster, som skaber en diskret struktur, som minder om krusninger i sand. Den har en oversize pasform, som falder flot på kroppen.
Konstruktion: Sweateren strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten rundt i enkeltrib. Derefter fortsættes rundt på bærestykket, samtidig med at der strikkes udtagninger på hver skulder for at danne skulderhældningen.
Bærestykket deles i for- og bagstykke, som strikkes færdig hver for sig frem og tilbage på rundpinden, inden delene samles igen i bunden af ærmegabet, hvorefter kroppen strikkes rundt.
Til ærmerne samles der masker op rundt i ærmegabet, og ærmerne strikkes rundt på rundpinden. I størrelse 4, 5 og 6 strikkes der indtagninger på ærmerne for at give dem en god pasform ned mod ribben. Der strikkes vendepinde på ryggen og på ærmerne for at give sweateren den perfekte oversize pasform. Både krop og ærmer afsluttes med en klassisk ribkant.
Størrelsesguide:
Cambersands Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 37-47 cm, hvilket betyder, at sweaterens overvidde er ca. 37-47 cm større end dit brystmål.
Størrelser:
1 (2, 3, 4, 5, 6)
Størrelse 1 (2, 3, 4, 5, 6) passer til et brystmål på 75-85 (90-100, 105-115, 120-130, 135-145, 150-160) cm.
Overvidde:
122,5 (137,5, 153, 168, 183,5, 199) cm
Vejledende længde:
58,5 (58,5, 58,5, 64,5, 64,5, 64,5) cm (målt midt bag fra opslagskanten)
Vejledende ærmelængde:
36 cm (målt fra bunden af ærmegabet)
Dybde på bærestykke:
25 (26,5, 29, 30,5, 31, 32,5) cm (målt midt bag til bunden af ærmegabet)
Overvidde øverst på ærme:
46 (53,5, 53,5, 61, 69, 76,5) cm
Strikkefasthed
17 m x 27 p i glatstrik på rundpind 5 mm = 10 x 10 cm efter blokning
Vejledende pinde
Rundpind: 3,5 mm (40-120 cm) og 5 mm (40-120 cm)
Garn: Isager Tweed (70% uld og 30% mohair, 200 meter pr. 50 gram) strikkes sammen med Isager Silk mohair (75% super kid mohair og 25% silke, 212 meter pr. 25 gram).
Farvekoder: Version 1 (lys): Tweed fra Isager i fv. Sand strikket sammen med Silk Mohair fra Isager i fv. E0. Version 2 (blå): Tweed fra Isager i fv. Topaz strikket sammen med Silk Mohair fra Isager i fv. E0.
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Cambersands Sweater garnkit (Isager Tweed/Isager Silk mohair]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/CambersandsSweaterIMG_6445_2.webp?v=1789112432&width=1445)