Strikbart
Bea Top Garnkit [Trio 2]
Bea Top Garnkit [Trio 2]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Bea Top strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik med indtagninger i hver side. Toppen formgives øverst på bærestykket med vendepinde, så der dannes en bådudskæring.
Lav en strikkeprøve for at tjekke din strikkefasthed. Vask strikkeprøven, da det anbefalede garn kan vokse i vask og brug. Bemærk, at toppen vil give sig et par cm i brug efter vask og blok i det anbefalede garn - hav dette med i overvejelserne, når du vælger størrelse.
Størrelsesguide
Bea Top bør have et negativt bevægelsesrum (negative ease) på ca. -8 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80 85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige top er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 82 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -8 cm. Målskema kan findes her.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 72 (77) 82 (87) 92 (102) 112 (122) 132 (142) cm
Hel længde: 48 (49) 50 (52) 55 (57) 59 (60) 62 (64) cm (målt midt bag)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60 eller 80 cm)
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven. Hvis designer opgiver garnforbrug til f.eks 5-6 ngl. har vi rundet op.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Bea Top Garnkit [Trio 2]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/beatoprodvaeg3_1500x1500_10cc7198-9bd5-434f-8f78-e4727f40f80d.jpg?v=1783068342&width=1445)