Gå til produktoplysninger
1 af 5

Strikbart

Asta Sweater garnkit [Atlas]

Asta Sweater garnkit [Atlas]

Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her. 

Asta Sweater af LeKnit - Lene Holme Samsøe har en enkel komposition af klassiske aranmønstre, der består af gittermønster og fletmønster på forstykke og ryg. Ærmerne strikkes i glatstrik fra vrangsiden, dvs. de strikkes med retmasker. 

Konstruktion:
Asta Sweater strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del med vendepinde efter forklaringen. Derpå fortsættes efter diagrammet, til ærmegabet er strikket. Her hviler ryggens masker. Der strikkes masker op langs ryggens skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre og senere også halsudskæring. Derfra strikkes forstykket, til ærmegabet er strikket. Herfra strikkes ryg og forstykke færdig på én gang rundt på rundpind. Derpå strikkes masker op langs ærmegabet. Det allerøverste af ærmet strikkes frem og tilbage på rundpinden. Derpå strikkes ærmerne rundt i glatstrik (fra sweaterens vrangside). Til slut strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen, og halskanten strikkes i rib.

Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Mål:
Overvidde: (101) 106 (114) 118 (123) 131 (136) 141 (149) 158 cm
Rygbredde: (45) 45 (47) 47 (47) 51 (56) 56 (60) 60 cm
Længde: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 cm

Valg af størrelse:
Asta Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-25 cm. Sweateren vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 25 cm mindre end sweaterens overvidde.
Længden er målt midt bag ekskl. halskanten.

Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 24 cm (118 cm – 94 cm = 24 cm).

Vejledende pinde: 
Rundpinde 3 mm og 4,5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3 mm (medmindre du bruger magic loop metoden)

Strikkefasthed: 18 m x ca. 26 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 4,5 mm.

Garn: Atlas fra Sandnes Garn (70% lammeuld og 30% merinould, 108 meter pr. 50 gram)

Farvekoder: Modellen på billedet er strikket i Atlas i fv. 2641 Natural White Melange 2641. 

Sværhedsgrad:
(4 ud af 5)

Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.

Billeder Copyright LeKnit 

Vælg størrelse

Vælg farve

Vælg farver for at se samlet pris
Læs mere om produktet