Gå til produktoplysninger
1 af 11

Strikbart

Arrow Sweater garnkit [Saga/Alva/Tilia]

Arrow Sweater garnkit [Saga/Alva/Tilia]

Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.

Arrow Sweater af Odd Row er en sweater i glatstrik med en dyb v-hals i rib med indtagninger, der fortsætter i en høj krave. Dekorative indtagninger tilfører en elegant detalje i nakken og på ærmerne. Sweateren strikkes oppefra og ned.

Konstruktion: Først slåes masker op til ryggen. Der strikkes frem og tilbage i glatstrik med udtagninger på skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, strikkes der videre på bagstykket, til bunden af ærmegabet.

Masker strikkes op langs højre skulder og der strikkes glatstrik til bunden af ærmegabet, først med indtagninger ved ærmegabet og derefter med udtagninger ved halsudskæringen. Venstre skulder strikkes på samme måde.

Bagstykket og de to forstykker samles under armene og kroppen strikkes frem og tilbage, fortsat med udtagninger ved halsudskæringen.

Arbejdet samles til at strikke rundt og der strikkes glatstrik til den ønskede længde og afsluttes med rib. Masker strikkes op i halsen og ribben formes med venderækker og indtagninger. Der strikkes masker op til ærmerne, som strikkes ét ad gangen i glatstrik. Der tages ind langs indersiden af ærmerne og afsluttes med en høj rib med indtagninger.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Sweaterens overvidde: 103 (108) 112 (117) 121 (130) 139 (148)cm

Passer brystmål:

80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140)cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20cm i de mindste størrelser og gradvist mindre i de større størrelser.

Længde: 51 (52) 53 (54) 55 (57) 59 (61)cm målt midt bag uden kraven.

Strikkefasthed:
18 masker, 24 rækker på 10x10cm i glatstrik, efter vask eller damp.

24 masker, 28 rækker på 10x10cm i rib, efter vask eller damp.

Vejledende pinde: Rundpind 5mm / 3mm

Garn: Saga (100% uld, 300 meter pr. 50g) og Alva (100% alpaka, 175 meter pr. 25 gram) og Tilia (70% kidmohair og 30% morbærsilke, 210 m pr. 25 gram). Alle 3 garner er fra Filcolana. En tråd af hver strikkes sammen, 3 tråde i alt. 

Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.

Vælg størrelse

Vælg farve

Vælg farver for at se samlet pris
Se komplette oplysninger