Strikbart
Svala O-neck Skall Studio garnkit [Håndværksgarn]
Svala O-neck Skall Studio garnkit [Håndværksgarn]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Svala O-neck tager udgangspunkt i en gammel striktrøje, som tilhørte en af vores medarbejderes mormor i SKALL Studio. Vi faldt for det klassiske mønster, der oprindeligt var holdt i grå og hvid, og gav det nyt liv ved at tilføje farverne Storm Blue og Camel.
Farverne er inspireret af en rejse til Indien, hvor vi fandt traditionelle indiske vintagetekstiler. Sammen med Hjelholt udviklede vi efterfølgende Storm Blue, en støvet gråblå nuance, som blev en del af Svala-strikkens farveunivers.
Konstruktion:
Blusen strikkes nedefra og op. Først strikkes kroppen rundt på rundpind op til bærestykket, hvor arbejdet deles i forstykke og ryg. Disse strikkes færdige, hver for sig.
Der strikkes ærmemasker op langs ærmegabet, og ærmet strikkes rundt på rundpind.
Til sidst strikkes der masker op til halskant, som først strikkes i dobbeltstrik, og herefter afsluttes med rib.
Størrelser: XS/S (M/L)
Mål:
½ overvidde: 54 (58) cm
Længde, målt fra skulder til bund: 52 (54) cm
Ærmelængde, målt fra ærmegab: 62 (63) cm
Vejledende pinde:
Rundpind nr. 4,5 og 5 mm, 80 cm
Strikkefasthed:
19 m x 22 omg på pind 5 mm, strikket ifølge diagram, målt efter vask.
Vær opmærksom på, at størrelsen på pindene er vejledende. Strikker du fastere end strikkefastheden, skal du gå op i pindestørrelse. Strikker du løsere, skal du gå ned i pindestørrelse.
Garn: Håndværksgarn fra Hjelholt (Gotlandsk Pelsluld og blød merinould, 200 meter på 100 gram)
Farvekoder: På billederne der der brugt følgende.
Fv. 1: Storm blue. Fv 2: Sand og Fv. 3: Camel.
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Billeder Copyright SKALL Studio
Vælg størrelse
Vælg farve
![Svala O-neck Skall Studio garnkit [Håndværksgarn]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/SKALL-Packshots_260910_03.jpg?v=1792396991&width=1445)