Gå til produktoplysninger
1 af 5

Strikbart

Clover Sweater garnkit [Silk mohair/Tvinni]

Clover Sweater garnkit [Silk mohair/Tvinni]

Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.

Clover Sweater af LeKnit - Lene Holme Samsøe har et lodret panel af kløvermønster på forstykket. Mønsteret indrammes af en smal hulsnoning på hver side. Alle kanter afsluttes med en strikket muslingekant.

Konstruktion:
Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del med vendepinde efter forklaringen. Derpå fortsættes i glatstrik, til ærmegabet er strikket. Her hviler ryggens masker. Der strikkes masker op langs ryggens skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre (vendepinde) og senere også halsudskæring. Derfra strikkes forstykket, til ærmegabet er strikket. Herfra strikkes ryg og forstykke færdig på én gang, rundt på rundpind og afsluttes med muslingekant. Derpå strikkes masker op langs ærmegabet. Det allerøverste af ærmet strikkes frem og tilbage på rundpinden. Ærmet fortsættes rundt i glatstrik og afsluttes med muslingekant. Til slut strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen, og halskanten strikkes i rib, der afsluttes med en rullekant.

Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens mål:
Overvidde: (105) 110 (115) 120 (125) 130 (135) 145 (150) 160 cm
Rygbredde: (46) 47 (49) 52 (53) 54 (57) 61 (63) 67 cm.
Længde*: (53) 53 (54) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 cm. *Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.

Valg af størrelse:
Clover Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-30 cm. Den vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 30 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 30 cm mindre end sweaterens overvidde.

Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 26 cm (120 cm – 94 cm = 26 cm).

Vejledende pinde:
Rundpind 4 og 4,5 mm (40 cm).
Rundpinde 5,5 mm (40 og 80 cm).

Strikkefasthed:
16 masker x cirka 24 omgange = 10 x 10 cm glatstrik på pinde 5,5 mm.

Garn: 2 tråde Isager Silk Mohair (75% kid mohair, 25% silke, 25 g = 212 m) strikket sammen med 1 tråd Isager Tvinni (100% uld, 50 g = 255 m)

Farvekoder: Modellen på billederne er strikket i Silk Mohair fv. E0 og fv. 6 og Tvinni i fv. 58. Du vælger selv om du ønsker to forskellige farver silk mohair eller den samme farve. 

Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.

Vælg størrelse

Vælg farve

Vælg farver for at se samlet pris
Se komplette oplysninger