Strikbart
Cara Cardigan garnkit [Jensen garn]
Cara Cardigan garnkit [Jensen garn]
Garnkittet indeholder garn. Opskriften skal du købe hos designeren her.
Cara betyder ven på irsk, og Cara Cardigan kan virkelig blive en tro følgesvend. Fletmønstre og raglanudtagninger er alt sammen vist i diagrammer, så du hjælpes godt i alle step af opskriften, som er skrevet af Lene Holme Samsøe.
Størrelser: (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Cardiganens mål:
Overvidde: (96) 104 (112) 119 (128) 135 (143) 151 cm
Længde*: (50) 52 (54) 56 (58) 60 (62) 64 cm. *Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
Garn: Isager Jensen (100% uld, 50 g = 125 m).
Farvekode: På billederne er den strikket i Isager Jensen i farve 58.
Knapper:
(5) 5 (5) 6 (6) 6 (6) 6 knapper, ca. 22 mm.
Vejledende pinde:
Rundpinde 3 og 4 mm (40 og 80-100 cm).
Rundpind 2,5 mm (40 cm).
Strømpepinde 3 mm. Benytter du magic loop, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed:
21 m x ca. 30 p rismønster = 10 x 10 cm på p 4 mm.
Konstruktion:
Cara Cardigan strikkes oppe fra og ned med raglanudtagninger og vendepinde for at danne halsudskæringen. Når alle raglanudtagninger er foretaget, strikkes krop og ærmer færdig for sig. Derpå strikkes forkanter og halskanten, der bukkes om og syes fast samt syes sammen i siderne.
Valg af størrelse:
Cara Cardigan er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 14-20 cm. Faconen er fleksibel, så vælg en størrelse større eller mindre, hvis du ønsker mere eller mindre bevægelsesrum. Det er også nemt at justere længden. På billederne er Cara Cardigan vist med et bevægelsesrum på 18 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er cardiganens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og cardiganens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 18 cm (112 cm – 94 cm = 18 cm).
Du vælger størrelse og farve og så har vi regnet garnmængderne ud, som skal bruges. Ønsker du modellen længere kan du tilføje mere garn til kurven.
Vælg størrelse
Vælg farve
![Cara Cardigan garnkit [Jensen garn]](http://strikbart.dk/cdn/shop/files/Cara-cardigan-6-le-knit-lene-holme-samsoee-samsoee-strikkeopskrift-p.jpg?v=1782117549&width=1445)